Ifølge de seneste skøn fra 2019 udsættes ca. 80,000 arbejdstagere for luftbårne dampe, støv og tåger indeholdende nikkel og forbindelser heraf.
Nikkelforbindelser klassificeres som kræftfremkaldende i kategori 1A, hvilket betyder, at de er en dokumenteret årsag til kræft hos mennesker. Metallisk nikkel er af IARC klassificeret som kræftfremkaldende i gruppe 2B, som kan være kræftfremkaldende for mennesker. Eksponering sker ved indånding, indtagelse eller hudkontakt. Desuden opstår hudlidelser og luftvejsvirkninger efter eksponering for nikkel og nikkelforbindelser. Der er en øget risiko for lunge- og næsekræft som følge af eksponering for nikkelraffinaderistøv og nikkelsubsulfid.
Hvor der opstår risici
Nikkel i form af forskellige legeringer og forbindelser har været i udbredt kommerciel anvendelse i over 100 år. Nikkelforbindelser og metallisk nikkel har mange industrielle og kommercielle anvendelser, herunder anvendelse i rustfrit stål og andre nikkellegeringer, katalysatorer, batterier, pigmenter og keramik. De fleste arbejdstagere, der er eksponeret for nikkel og nikkelforbindelser i Den Europæiske Union, beskæftiger sig med fremstilling af færdige metalprodukter og fremstilling af maskiner undtagen elektricitet og fremstilling af transportudstyr. Erhvervsmæssig eksponering er almindelig for arbejdstagere, der beskæftiger sig med minedrift, smeltning, svejsning, støbning, sprøjtemaling og formaling af nikkel, nikkelforbindelser og nikkelholdige materialer.
Mere om stoffet
Nikkel er et sølvhvidt metallisk element, der findes i jordskorpen. Stoffet forekommer naturligt i miljøet ved lave niveauer. Nikkel kan kombineres med andre grundstoffer for at danne nikkelforbindelser. Nikkel har på grund af sine unikke egenskaber mange industrielle anvendelser. Det meste nikkel anvendes i metallegeringer, fordi det giver nyttige egenskaber såsom korrosionsbestandighed, varmebestandighed, hårdhed og styrker.
Hvordan symptomerne kan påvirke dig
Erhvervsmæssig eksponering for nikkel sker hovedsagelig ved indånding af støvpartikler og dampe eller ved hudkontakt. Akut eksponering for høje niveauer af nikkel ved indånding kan forårsage alvorlige skader på lungerne og nyrerne. Langvarig eksponering for nikkelraffinaderistøv medfører en øget risiko for lunge- og næsekræft blandt nikkelraffinaderiarbejdere. Kronisk dermal eksponering for nikkel kan føre til dermatitis med f.eks. tør, irriteret eller kløende hud. Kronisk indånding af metallisk nikkel og vanduopløselige nikkelforbindelser kan medføre luftvejsvirkninger, herunder nedsat lungefunktion og bronkitis. Kronisk indånding af opløselige nikkelforbindelser kan medføre astma. Tiden mellem nikkeleksponering og kræftsymptomer varierer fra 13 til 24 år.
Hvad kan du gøre?
Den mest effektive måde at forebygge eksponering på er at erstatte nikkelfrie eller lavere nikkelprodukter. Hvis nikkelholdige produkter ikke kan erstattes, bør eksponeringen for nikkel reduceres ved hjælp af tekniske kontroller. Løbende foretage korrekte eksponeringsmålinger, så det vides, hvornår der bør træffes foranstaltninger. Undersøg, om arbejdstagerne indberetter tidlige symptomer. Løbende gøre arbejdstagerne opmærksomme på virkningerne af eksponering. Derudover uddanne arbejdstagerne i farer, sikker arbejdspraksis og effektive hygiejneforanstaltninger. Supplere dette med personlige værnemidler, hvor mulige kontroller ikke er tilstrækkelige til at reducere eksponeringen til under eksponeringsgrænserne. Personlige værnemidler bør kun anvendes som en sidste udvej, efter at de mulige tekniske løsninger er blevet fremlagt. Da metallisk nikkel og visse nikkelforbindelser kan forårsage hudsensibilisering, bør hudkontakt så vidt muligt forhindres. Hvis eliminering ikke er mulig, bør der træffes bekæmpelsesforanstaltninger for at minimere hudkontakt.
Grænseværdi (r)
EU directive (unless specified otherwise below)
Respirable fraction as of 18.01.2025 0,01 mg/m³
Inhalable fraction until 18.01.2025 0,1 mg/m³
Inhalable fraction as of 19.01.2025 0,05 mg/m³
Read directive 2022/431/EU here
Country | National limit value | National reference | |
---|---|---|---|
Austria | EU directive | Austrian reference | |
Belgium | EU directive | Belgium refrence | |
Bulgaria | EU directive | To be included | |
Croatia | EU directive | Croatian reference | |
Czech Republic | EU directive | To be included | |
Cyprus | EU directive | To be included | |
Denmark | 0,01 mg/m³ (insoluble 0,05 mg/m³ (soluble)) | To be included | |
Estonia | EU directive | To be included | |
Finland | 0,01 mg/m³ respirable fraction 0,05 mg/m³ inhalable fraction | Finnish reference | |
France | EU directive | French reference | |
Germany | 0,006 mg/m³ (TWA) 0,048 mg/m³ short term | German reference | |
Greece | EU directive | To be included | |
Hungary | 0,01 mg/m³ (TWA) | Hungarian reference | |
Iceland | EU directive | To be included | |
Ireland | EU directive | To be included | |
Italy | EU directive | To be included | |
Latvia | EU directive | To be included | |
Lithuania | EU directive | Lithuanian reference | |
Luxembourg | EU directive | To be included | |
Malta | EU directive | To be included | |
North Macedonia | 0,5 mg/m³ (TWA) 2 mg/m³ short term 0,05 mg/m³ - nickel compounds (inhalable) | To be included | |
The Netherlands | EU directive | To be included | |
Norway | 0,05 mg/m³ | Reference | |
Poland | EU directive | To be included | |
Portugal | EU directive | Portuguese reference | |
Romania | 0,1 mg/m³ | To be included | |
Serbia | - | To be included | |
Slovakia | EU directive | Slovakian reference | |
Slovenia | EU directive | Slovenian reference | |
Spain | EU directive | Spanish reference | |
Sweden | 0,1 mg/m³ | Swedish reference | |
Turkey | - | To be included | |
This data was carefully collected. However, the data is subject to change and was last updated July 6, 2023 2:52 pm. |
Henvisninger: CLP, IARC, NIEHS, CDC, HS, Undersøgelse til støtte for konsekvensanalysen (2019)